Der bliver skrevet og udgivet rigtig mange bøger hvert år, og 80% af dem giver underskud.
Det tager lang tid at skrive en bog, så der er ingen hurtige penge at hente her, og det er hårdt arbejde.
Personligt har jeg selv flere gange leget med tanken om at skrive en bog, men jeg har altid været lidt usikker på, om jeg kunne. Men med stædighed kommer man som bekendt langt, så nu står jeg med en færdig bog “Mad og skønne fortællinger”, som kommer i boghandlen den 11.01.2021.
Så hvis du tænker på at skrive en bog, vil jeg anbefale, at du først bruger lidt tid på nettet, for her findes flere sider, som du kan søge hjælp på. Jeg fik blandt andet nogle gode råd hos Marlene https://www.malenebendtsen.com/ og Kristian https://www.lics.dk/ og så mine skønne familie og gode venner.
Jeg fik ideen til “Mad og skønne fortællinger” en nat, hvor jeg ikke kunne sove
Jeg fik ideen til “Mad og skønne fortællinger” en nat, hvor jeg ikke kunne sove. Jeg var lidt sulten, og jeg begyndte derfor at tænkte på mad. Jeg har altid haft et kompliceret forhold til mad, som har udviklet sig til lidt af et problem, og jeg spiser meget kedeligt. Jeg kom til at tænke på kogebøger, og selv om de både er flotte og nytænkende, så fanger de mig kun kort, for ofte er der noget i retten, som jeg ikke kan tåle.
Jeg besluttede mig derfor at lave en bog, som skulle indeholde en blanding af personlige fortællinger, madopskrifter, inspirerende billeder og vigtigst – madfortællinger, fra personer, som de fleste af os kender. Min første bog er med kendte musikere, og de har været helt fantastiske.
Der har været flere udfordringer. En af dem blev Covid19, for med den type bog, som jeg har valg at skrive, skulle jeg mødes med deltagerne, og det blev pludselig svært. Bogen blev derfor forsinket, så i perioder var det to skridt frem og et tilbage.
Men hvis du står med fornemmelsen af, at du bare må skrive en bog, og det er andet end penge, der betyder noget, så kan jeg kun anbefale dig at gå i gang, for der ligger mange skønne timer forude.
Læg en kommentar